Ansvar og opgaver for Sportschef:
Sammen med formanden for Talent- og Eliteudvalget sikre, at DFF's strategi for talent- og eliteudvikling realiseres.
Være bindeleddet mellem DFF's bestyrelse og fægterne på bruttolisten og klubberne.
Være i løbende dialog med Talent- & Eliteudvalget og DFFs bestyrelse.
Godkende fægtere til bruttolandsholdet efter de af Talent- og Eliteudvalgets bestemte kriterier.
Sammen med klubtrænere sikre, at der i samarbejde med den enkelte fægter udarbejdes og følges op på individuelle sæsonplaner og sportslige målsætninger på baggrund af DFF's elitemål, politik og strategi.
I samarbejde med de relevante trænere udtage fægtere til holdkonkurrencer og fordele træneropgaven ved samme. Sportschefens stemme er afgørende.
Organisere talent- og elitetræningssamlinger og lejre, gerne med international deltagelse.
Efter de af Talent- & Eliteudvalgets bestemte kriterier udtage og tilmelde fægtere til internationale mesterskaber.
Varetage opgaven som delegationschef ved EM, VM for kadet og junior. Forberede logistik ved EM og VM-deltagelse for seniorer.
I samarbejde med formanden for Talent- & Eliteudvalget definere og fordele områdets driftsopgaver mellem udvalg, sportschef og IKC samt udarbejde diverse evalueringer (f.eks. til Team Danmark og DIF) samt årlig afrapportering til DFFs årsberetning.
Indgå i relevante netværk og deltage ved relevante efteruddannelseskurser og møder afholdt af TD og DIF, således at den nyeste viden indenfor talent og eliteudvikling anvendes i det daglige arbejde.